Har du spørgsmål?

Går du stadig og overvejer, om kropsterapi er noget for dig?

Det er helt naturligt at være i tvivl – særligt hvis det er første gang. Derfor har jeg samlet nogle af de spørgsmål, jeg oftest får, og givet svar så godt jeg kan.

Måske finder du det, du mangler for at tage det næste skridt. Og hvis du stadig er i tvivl, så er du altid velkommen til at skrive til mig – så finder vi ud af det sammen.

Spørgsmål og svar

Klik på et af spørgsmålene herunder:

Kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, der tager udgangspunkt i både krop og sind. Det er en blid, men dybdegående måde at arbejde med spændinger, smerter og følelsesmæssige blokeringer – alt det, vi bærer rundt på, bevidst eller ubevidst.

Kroppen husker. Den gemmer på erfaringer, følelser og mønstre – og når noget sætter sig fast, kan det vise sig som smerter, uro, træthed, stress eller følelsen af at sidde fast. Med kropsterapi kan vi begynde at løsne det op. Behandlingen er en vej ind til større kropsbevidsthed, ro og forløsning – og en mulighed for at mærke sig selv på en ny måde.

Kropsterapi kan være med til at hjælpe dig, hvis du:

  • har fysiske smerter eller spændinger i nakke, skuldre, ryg eller lænd
  • oplever stress, indre uro, søvnbesvær eller angst
  • føler dig træt, drænet eller overbelastet
  • bærer på sorg, chok eller traumer
  • har været udsat for overgreb eller grænseoverskridende oplevelser
  • kæmper med lavt selvværd eller følelsen af ikke at slå til
  • længes efter at finde ro, retning eller en dybere forbindelse til dig selv


Du behøver ikke at have en diagnose eller være i krise for at få glæde af kropsterapi. Mange bruger det som en måde at tage sig af sig selv – forebyggende og nærende. En pause, hvor du kan lande og mærke, at du bliver taget hånd om.